11.11.2011: NIKOLAJ HOMMEL Ak, ja. Hommel, Hommel, Hommel. Så lykkedes det Sunshine Bestyrelsen at finde tilstrækkelig med smuds på Nikolaj Hommel til, at han er kommet i betragtning til årets Sunshine Award. Og det er i sandhed en smuk beretning om vores back, som efter flere ugers tilløb nu kan betragte sig selv som nomineret. Bestyrelsens opmærksomhed på Hommel blev vakt allerede for et par uger siden, da han til træning plantede en stav lige i løgsækken på Tomas ”Jesus” Tamsen sådan lidt Stanley Cup, kamp syv agtigt. Ganske få træninger senere pirkedes bestyrelsens opmærksomhed så yderligere, da Hommel med en vaskeægte slashing nær brækker fingeren på Hr. Grey i en harmløs undertalsøvelse. Og minsandten om ikke Hommel sætter en tyk orange streg under kandidaturet til awarden, da han i kampen mod Centrum(30.10.2011.red.) genskaber et tidligere set fænomen i klubben; nemlig, hvornår det nu lige helt præcis ens udvisning udløber, og man må løbe på banen? Hvornår er de to minutter gået? Altså alle 120 sekunder? Før vi når så langt, så spoler vi tiden tilbage til timerne før kampen mod Centrum, som gjorde udslaget for Sunshine Bestyrelsen, at en nominering ikke længere kunne undgås. Og den efterfølgende kampafvikling mod Centrum naturligvis. For med glasklare drukøjne, og en ånde, der kunne nedlægge en elg, mødte en knap så frejdig Hommel op til mødestedet før afgangen til Vanløse. Årsagen til bag-bøhmanden var ”White Sensation” fest i Parken aften forinden. Og bevares. Manden da have lov til at more sig. Også selvom der er vigtig topkamp dagen efter, for det er jo kun den ene gang om året, at det hvide cirkus kommer til byen. Desuden var kamptidspunktet søndag 16.30 – og ikke halsbrækkende 09.30 – så med en ekstra vintertime i bonus til at sove i, var sagen bøf. Det kunne stadig lade sig gøre at levere en god indsats, tænkte Hommel, da han en i en blanding af Sommersby-rus og en indre bas for øregangene lægger hovedet på puden klokken syv søndag morgen, mens morgensolen så småt titter frem. Han luller i søvn til minderne om en technofest, hvor han mødte klubkammeraten Morten Just Nielsen i betonbygningen og efterfølgende nikkede ham en skalle, da fuldskab slørede Hommels afstandsbedømmelse i en fejlslagen mandehørms hilsen. Til mindet om de syvhundrede kroner han betalte for en bakke Sommerbys, men som samtidig kastede et telefonnummer fra pigen, der solgte dem, af sig. Jo, det var sgu en god fest. Rigtig god endda. Men lidet anet om en kommende dag fyldt med Murphy’s Lov lukker Hommel øjnene endegyldigt i. Nogenlunde ni timer og 58 minutter senere i den kolde, ammoniaklugtende Bellahøj-Hal 2. I 2. periode i kampen mellem værterne fra Centrum FC og RHK topper rent kampen intensitetsmæssigt. Nikolaj Hommel sidder to minutter i udvisningsboksen for en i forvejen tåbelig udvisning, og tiden er næsten udløbet. Også kun næsten. For i tiden 18.18 løber han ind på banen kun for at blive præsenteret for endnu en udvisning, da Hommel først skal ind i tiden 18.22. Episoden bliver mere ejendommelig af, at Nikolaj kort før udvisningen udløber konfererer med dommerbordet, der angiver det præcise tidspunkt for, hvornår han skal ind. Sågar bænken råber hvilket tidspunkt det er. Alligevel magtede backen altså ikke at løbe ud af boksen rettidigt. Rungsted-bænken kommenterer straks på forbrydelsen, og nogenlunde sådan her var reaktionerne blandt spillerne på bænken under spilstoppet, der på stedet nominerede Hommel til Sunshinen. Thomas Gaard: Ej, hvad dømmer han nu!? Jan Kruse Jensen: Ah, noget pis! Han(Nikolaj Hommel red.) løb ind for tidligt. Christian Sonne: Hvad fanden laver han?! Han har lige fået at vide, at han skal ud i 18.22, og så løber han ind alligevel! Jan Kruse Jensen: Ja, ja. Rolig nu, Sonne. Jeg ved det godt. Videre. Morten Ketelsen(kigger på Christian Birch): Det er sgu da sådan én, du lavede Birch. Der er vist en Sunshine på vej til Hommel. Christian Birch: Det skal jeg lige love for. Christian Sonne: Ja, det er fandme en Sunshine, det der. Bo Lykke Jensen: Sunshine! Jan Kruse Jensen: Tjaa. Sunshine. Efter kampen var det en gæv, men også en smule rørstrømsk Christian Birch, som ikke længere kan kræve ejerskab af at løbe for tidligt på banen. Et ejerskab som han har haft de seneste fire år. - Det er da rart, at vi nu er to til at bære byrden, og dejligt med lidt fornyelse og frisk blod, selvom det er med en vis vemod, at jeg giver stafetten videre til Nikolaj. Det var jo ligesom én af mine features, det med at løbe for tidligt på banen, udtaler Christian Birch efter Centrum-kampen, som ikke ved om Hommels anstrengelser kan sikre ham Sunshine-trofæet. -  Jeg vandt jo ikke det år, jeg lavede min. Det kommer helt an på, hvem der er nomineret sidst på sæsonen og for hvad. Men jeg synes, at det er et særdeles nydeligt bidrag, som Hommel er kommet med så forholdsvis kort inde i sæsonen, forklarer en imponeret Christian Birch. /Sunshine Bestyrelsen Tilbage til Sunshine Award-siden