Lige inden julepausen og her i januar har jeg gang på gang påpeget for holdet, at det er her i januar vi kan øge forspringet til de nærmeste rivaler, og det er her vi mentalt skal vise, at vi kan stå distancen og holde et højt fremmøde til træning, og lave en flot finish på en hidtil godkendt sæson. Desværre har januars været præget af en masse skader på holdet samt enkelte, der har skulle på længere ferie. Og dette desværre i perioder, hvor de fleste kampe ligger så på den konto har træningerne i den grad været præget af mangel på spillere, på trods af en forholdsvis stor trup.
 
En sur opstart, specielt nu hvor holdet inden for små tre uger skal møde fire modstandere i de få kampe der er tilbage. En ting der også kan få en kedelig betydning for sæsonen, er at Solrød i to kampe ikke har kunne stille hold og kan ende med at måtte trække sig helt, hvis de mister en kamp mere. Dermed mister vi de sidste to kampe mod dem. Set i lyset af, at Herlevs trækning kostede tre kampe, så ville det være surt at miste yderligere kampe her i den sidste del af sæsonen, hvor februar og marts stortset ikke har nogen kampe.
 
Med en masse skader på holdet, har træningerne været lagt lidt anderledes, og har gjort forberedelserne til de forestående kampe lidt svære - men bestemt ikke umulige. Desværre har vi som følger af de mange afbud og en falsk tryghed i vores defensiv haft svært ved at genfinde vores stærke defensive spil. Og der er ingen tvivl om at vi må arbejde stenhårdt på at gå back-to-basis for at finde det frem igen. Fightervilje, stenhårdt arbejde og fokus er bare nogle af de ting, der skal findes frem, hvis vi skal finde det spil frem, vi har vist, vi kan levere defensivt.
 
Årets første kamp mod Solrød blev aflyst og flyttet, og derfor blev årets første kamp så mod Glostrup. Kampen startede også med at vise vores forsvarsspil slet ikke virkede og før vi havde set os om, så var vi bagud 0-4. Derfor så er det herligt at se, vi er kommet langt med det mentale arbejde, og aldrig giver op men jagter sejren uanset hvad der står på tavlen. Med en forrygende slutspurt så vinder vi 7-6 i en kamp, vi så absolut selv er skyld i, vi ikke vinder større og mere sikkert. Så nu er det tilbage på træningsbanen og arbejde hårdt på at få defensiven til at fungere på det niveau vi har været på før.
 
De sidste 15 minuter mod Glostrup ender ud men et stort sammenbrud fra Glostrups side, og den ene svinestreg efter den anden bliver sat ind på vores spillere. Kampens største og mest vanvittige eftertackling i ryggen sker på Dalle, så han ryger ud over banden og med hovedet først ind i en stolpe. Den burde klart have udløst et rødt kort til en af Glostrups spillere som hele kampen igennem havde mere travlt med hævnakter end at prøve at spille floorball.

At vi kommer hjem uden flere skader skyldes mere held end noget andet, og stor ros til spillerne for ikke at tabe hovedet og gå med på Glostrups svinske og tåbelige hævnakter. Desværre så er det nok ikke sidste gang Glostrup viser hvad de står for, og det har så absolut intet med floorball at gøre. Heldigvis er vi færdige med at møde dem i år, men held og lykke til de klubber der mangler at møde dem.
 
Der skal også være ros til kampens dommerpar, som blev sat på noget af en opgave på en søndag, men som gjorde det godt. Nu venter Politiet og Helsingør i løbet af ugen, og kampen efterfølgende mod Lyngby kan være kampen der afgøre hvem der skal være nr. 2 i divisionen.

 
Af: Jan Kruse Jensen/Cheftræner