|
25.01.2012 OPTAKT: RUNGSTED MOD POLITIET
Revanche er overskriften på næste opgør for os, for det første fordi vi skal have revancheret os for den elendige indsats vi leverede i søndags mod Glostrup og for det andet skal vi have taget revanche for det smertelige nederlag vi fik i overtid sidste gang vi mødte Politiet. Politiet kommer med en frisk sæk, som de blev tildelt af Helsingør på intet mindre end 15-4 i søndags. Men det resultat skal vi ikke lægge så meget i, da Politiets hold kan variere meget på dagen og de rent faktisk har præsteret nogle gode resultater op til denne kamp.
Der er ingen tvivl om at der venter os en svær opgave, på trods af forskellen i tabellen. Vi er ramt af småskader og afbud og må derfor rykke tæt sammen og alle bidrage til at vi får resultatet med hjem. Vores spil har haltet det sidste stykke tid på træningerne og derfor kommer vi efter resultatet og så må spillet komme i anden række. Nøglen til sejr i mod Politiet er helt klart bold tempo og løb. I træner Jan Kruses fravær er det den levende Rungsted legende Bendt ”Bomber” Nielsen der styrer tropperne, og mon ikke hans megen erfaring kan bidrage positivt til at vi kommer ud af kampen med det ønskede resultat?
Kampen starter kl. 20.00 i Rungsted Dome
Af: Christian Sonne
|
|
|