12.10.2011 RUNGSTED HK STATUS

Efter de tre første kampe og lidt mere end to måneders haltræning, så er det tid til at stoppe op og se lidt på hvad der er sket siden sommertræningen, og hvad der står for døren.

For at starte med truppen, så er det før nævnt at vi er gået fra en mindre end smal trup ved sæson afslutningen i foråret, til en stor bred trup, hvor der stadig kommer enkelte nye spillere til på nuværende tidspunkt. Med to sejre tre 3 kampe, hvor nederlaget blev til de gamle rivaler fra Helsingør, som ser ud til at må være favoritter til at rykke op i år, så er det en ok start, og altid herligt at møde de gamle rivaler fra nord igen. Heldigvis er der to kampe tilbage mod rivalerne. Med Helsingør som største konkurrent, og Lyngby som værende de næste i rækken, og resten af feltet på lige fod, så bliver det spændende at se hvad sæsonen bringer. Herlev måtte desværre som ventet trække sig, og de ønskes pøj pøj med at få ungdommen kørt i stilling til et kommende herre hold.

Det er en fornøjelse at se der er så mange spillere, nye som gamle på holdet, der er med på det nye spilkoncept på herre 1, og at alle mand accepterer vilkårene for at være med. Fremmødet til træningerne er nok også sjældent set bedre, og alle mand træner hårdt på at få det nye spilsystem til at sidde fast. Humøret er højt, og til tider er temperamentet ligeså, men det kan ikke undgåes på et hold hvor intensitet og vindermentalitet præger træningerne. Alfa omega er dog at vi alle kan smile både før og efter træning, og gå hjem med følelsen af at have fået noget ud af træningen, og har haft det sjovt undervejs. At det så ikke er alle der smiler under intervallen, ja det må vi jo tage med;-)

Så der er ingen tvivl fra min side om at starten er gået bedre end forventet, og hvis vi kan fortsætte og bygge på alt det gode, vi har bygget op indtil videre, så ser det ganske godt ud.
Men det kræver hårdt arbejde hele sæsonen fra alle mand, og i sidste ende er det først efter sæsonen, at vi kan se, om vi har lagt den indsats for dagen som enkeltperson og som hold, der kræves for at kunne godkende sæsonen.Før sæsonstarten var det vigtigste i mine øjne at få Herre 1 til at fungere, og som gammel Hørsholm dreng, så var jeg ikke i tvivl om at det kunne lade sig gøre med de spillere der havde meldt deres interesse for at være med på holdet. At få skabt den ro og stabilitet, der skal til for at kunne have et hold, der ikke skal lave panikløsninger til hver kamp, og man istedet kan begynde at lave en målsætning der rækker længere end 1 sæson, må alt andet lige være udgangspunktet for Rungsteds Herre 1, og det syntes jeg vi som hold har formået i løbet af sommeren i fællesskab. Så når der nu er ro på, og Herre 1 er kommet op at køre igen, så kan man fokusere på det der bør være fundamentet i alle klubber, men desværre ikke altid er det.

Ungdomsafdelingen med diverse ungdomshold er det næste skridt på vejen. At komme med en længere forklaring på, hvorfor det er så vigtigt med ungdomshold, er komplet overflødigt i mine øjne. Men det kræver en kæmpe indsats fra bestyrelsens side, og ikke mindst medlemmerne i klubben. Det frivillige arbejde er ofte undgået med til tider dårlige undskyldninger desværre, så det oftest er endt med at en lille håndfuld frivillige ildsjæle knokler for at få det hele til at fungere. I mange tilfælde ville klubben nok være lukket ned hvis ikke de få ildsjæle tog det store slæb, det kræves for at få det til at fungere.
Men jeg syntes, at flere og flere har meldt ud, at de vil hjælpe til, så hvis det bliver fordelt ordentligt ud, så vil opgaverne hver enkelt får ikke kræve meget tid eller eller ekstra ordinært meget arbejde fra hver enkelt, hvis vi alle løfter i flok. Og så må den gamle standard kommentar med "Jeg har ikke tid" snart være uddød. Jeg er så træt af at høre den sætning, da man istedet bør spørge sig selv, om der er noget man kan gøre for klubben med den smule tid man har til rådighed istedet for at melde totalt fra. Jeg er ganske klar over at det ikke er alle i klubben der kan eller vil hjælpe med det frivillige arbejde. Men man må starte et sted og med en ungdomsafdeling, der kræver en masse af klubben, så er det nu, de frivillige skal på banen, så er det herligt at se flere der melder sig på banen, og man kan håbe på der kommer flere til.

Med nyt navn til klubben, og ønsket om en ny og pænere hjemmeside, er det fantastisk at se en gammel Hørsholm-dreng frivilligt har påtaget sig det tidskrævende arbejde med at lave en ny hjemmeside. Nu har jeg fået lov at se den inden den går i luften, og jeg syntes resultatet er blevet hamrende godt. De "flotte" profilbilleder af spillerne må dog tale for sig selv ;-). Men med en "ny" start i klubben med nyt klubnavn, ny hal og nu en ny hjemmeside, så sker der en del ting, og mon ikke det kun er de første skridt på vejen. Uanset Hørsholm Kommunes mangel på interesse for de "små" klubber og sportsgrene der ikke ender på basketball, fodbold eller IShockey, så fortsætter klubben på at få skabt fundamentet til at kunne være med en lang årrække endnu.

Og til jer der er nysgerrige efter at høre om Trabanten stadig cruiser på strandvejen, så kan jeg afsløre, at Anders og hans trofaste følgesvend stadig cruiser i solnedgangen.

Af: Jan Kruse Jensen - Cheftræner

 

 


 Holdsport
 DaFu

 Stilling 1. division, Herre
 Kampprogram, Herre
 Stilling 1. division, Damer
 Kampprogram, Damer