|
|
NYHEDER
06.06.2007 Klubfesten.
Den længe ventede afgørelse på denne sæsons Sunshine Award, fandt sin vinder i lørdags til et kombineret spillermøde/Sunshine Award/landskamp/klubfest. Efter en sand gyser afslutning, hvor Daniel Hermansen og Johnny Løvhøj fik lige mange stemmer efter første valg-runde, måtte medlemmerne således endnu en gang til stemmeurnerne. Med en efterfølgende stor margen til ølformanden, talte resultatet sit tydelige sprog og Løvhøl fik overrakt det synlige bevis på hans egen opfindelse. Det kunne ikke have været smukkere da han han modtog prisen samtidig med at Tina Turner skreg "Simply The Best" ud af anlægget. Stort tillykke til Johnny med den første Sunshine Award nogensinde, og han var heller ikke udpræget skuffet over "æren" på denne historiske dag i HFK. Nogle af HFK medlemmerne gik sågar og mumlede i krogene, at han ligefrem var stolt og beæret. Nu holder vi sommerferie, så det er begrænset hvor mange nye nomineringer der kan fremprovokeres, selvom Jan var snublende tæt på en nominering til den efterfølgende fest. Onde tunger er stadig af den opfattelse, at Jan skal på listen efter hans Chippendales & "Niels Bohr" manøvre. Morten Kofoed kan dog i denne sammenhæng heller ikke vide sig helt sikker på at snige sig uden om. Det er for dem som har glemt det suværent Johnny, "Dalle" og BS der afgører, hvem der kan komme i betragtning til denne prestigefyldte pris. Medlemmerne af Sunshine-Bestyrelsen vil på næstkommende møde hurtigt tage stilling til dette presserende emne. Læs Sunshine bestyrelsens vedtægter her.
Bestyrrelsen anerkender dog visse medlemmers kritik for fuldstændigt at have glemt Bo L. Jensen til dette års Sunshine Award , da han lavede en klokkeklar Houdini i.f.m en dommerpåsættelse i Nordsjælland. Bo mente, at det at skulle tage 2 dage i træk til Helsingør som udpeget DaFu dommer strakte sig langt ud over hvad der var ret og rimeligt. Det medførte så en bøde til klubben samt stor undren fra formandens side af. Sunshinen Bestyrrelsen vil gerne komme med en advarelse til den kære Bo om at passe på, for vi venter bare på en anledning til at nominere ham. Den kan måske passende komme til næste sammenkomst der ikke ligger så langt ude i fremtiden. Vi skal have delt prisen ud til Årets Spiller, Årets Fighter samt endnu et nyt tiltag fra denne visionære bestyrrelses side af; nemlig "Den Gyldne Bold".
Som traditionerne foreskriver det, så blev der spillet "mønt i krus", selvom deltagerantalet var en smule skuffende. Men det forhindrede ikke den nytiltrådte Sports-Chef, Johan Svensson, straks at træde i karakter og svinge "taktstokken" ude på Stadion Allé i hans første sæson i klubben. Man kunne måske ellers godt have frygtet for mandens sikkerhed denne lørdag aften, idet han var den eneste svensker på denne vanvitige fodbold aften i Hørsholm-Hallen, men på det tidspunkt havde vi jo rent principielt ikke tabt kampen, så folk fik hurtigt lagt kampen bag sig. Aften forløb efter planen: vores ellers dejlige klublokale der så så dejligt indbydende kl 16.00, endte med at ligne en sand slagmark, Johnny var bartender og vi måtte gå op udenfor for at ryge hver gang, og så var alt jo som det plejede.
Billeder i galleriet. Se dem her.
|
TIL FORSIDEN ►
Nyheder ► Kampreferater ► Arkiv ► HFK.tv ► |